Om FDE - en virksomhed med værdier

Om FDE

Kort og godt
FDE er en virksomhed, som er dedikeret til at servicere vores partnere og kunder. Vi blev etableret, fordi vores kunder og partnere efterspurgte servicer med gunstige løsninger inden for momsrefusion og betalingsløsninger til motorvej, tunnel, bro og færge. Det leverer vi med øjeblikkelig likviditetsforbedring, som giver administrative fordele for kunden, så han kan fokusere på sin virksomhed.

FDE er ejet af brancheorganisationen ITD, og FDE er i dag Europas største momsagentur med over 23.380 kunder.



I detaljer
FDE har siden 1981 specialiseret sig i at udvikle målrettede serviceløsninger primært til transportbranchen. Vi tilbyder forskellige serviceløsninger, der skaber økonomiske og administrative fordele for vores kunder.

Gennem vores mangeårige samarbejde med både nationale og internationale firmaer samt brancheorganisationer har FDE som serviceudbyder opbygget en kundeportefølje på over 23.380 kunder fordelt på 43 lande. FDE beskæftiger 110 medarbejdere, og hovedaktiviteten er momsrefusion.

Over mange år har vi opbygget et stærkt samarbejde med myndigheder i mange europæiske lande og kan derfor garantere en effektiv momsrefusion og mest mulig moms refunderet hurtigst muligt. Vi har et dedikeret team, der sørger for, at vi altid er opdaterede angående regler og love, og vi kan derfor tilbyde vores partnere og kunder den nyeste information og hurtig implementering.

Vores succes udspringer fra vores professionelle medarbejdere. Vi er en virksomhed, hvor kvalitet og service er vores fundament. Det er vigtigt for os at kommunikere på kundens eget sprog, og derfor taler vi 24 forskellige sprog.

FDE har altid prioriteret samarbejde med strategiske partnere så som euroShell og andre store motorvejsselskaber i Europa, og derfor er langvarige partnerskaber et af vores succeskriterier.



Vores historie
ITD-koncernens historie begynder den 19. juni 1948, hvor FDE åbnede sit første kontor i en baggård i København. FDE stod for Foreningen af Danske Eksportvognmænd, og stiftelsen skyldtes interesse for eksport og et behov for hjælp i transportindustrien.

Da eksportindustrien voksede, gjorde vi også og rykkede til Kruså tæt på den dansk-tyske grænse for bedre at kunne varetage det store antal eksportlastbiler, som skulle have ordnet de nødvendige papirer, før turen fortsatte til Tyskland.

I 1978 åbnede den nye dansk-tyske motorvejsovergang i Frøslev vest for Padborg. Derfor flyttede vi igen til større lokaler for at kunne varetage de stigende kommercielle aktiviteter.

Som en forening havde FDE meget travlt med at informere medlemmerne om internationale kørselsforhold. Dette betød også, at FDE blev frontløber inden for international transport og kunne tilbyde sine medlemmer et elektronisk informationssystem, som nu er tilgængeligt online. FDE fortsatte med at udvikle sin vidensbank inden for miljø og logistik, køre- og hviletid og farligt gods og var med i en del udviklingsprojekter.

I 1999 blev aktiviteterne opdelt i foreningsaktiviteter og kommercielle aktiviteter. FDE bibeholdt de kommercielle forretninger, mens foreningen skiftede navn til International Transport Danmark, i daglig tale omtalt som ITD.

I 2004 flyttede FDE og ITD til vores nyopførte hovedkontor i Padborg. Hovedkontoret er strategisk placeret tæt på motorvejen og den dansk-tyske grænse, hvor hovedparten af den samlede lastbiltrafik til Danmark passerer hver dag.

I 2012 opkøbte vores ejer, ITD, 80 procent af VIALTIS Sarl i Frankrig. Med købet af VIALTIS blev ITD-koncernen nu lokalt repræsenteret i det meste af Europa.

I foråret 2019 købte ITD de resterende 20 procent af aktierne i VIALTIS SARL, og ITD ejer nu hele aktiekapitalen.

Find din kontaktperson her

Vores medarbejdere hjælper dig gerne videre
Kontaktcenter